URTELEX
- til hund og kat

Der er utroligt mange urter og planter - også dem som vi bare hiver op og smider ud som ukrudt - der igennem årtusinder har været brugt som helbredende, støttende eller styrkende kosttilskud og medicin.
Her ser du nogen af de mere almindelige urter og en beskrivelse af deres egenskaber. Ofte har urterne en endnu bedre effekt i samarbejde med hinanden.
Du skal vide, at også urter skal kontrolleres i brugen. Og så er det meget vigtigt, at du ikke erstatter din dyrlæge med urtebehandling. Hvis din dyrlæge mener at der er brug for en konventionel medicinsk behandling er det vigtigt ikke at ignorere dette. Men når det så er sagt, er der rigtig mange, der med held bruger urterne som et komplementært (støttende) kosttilskkud til deres hund og kat.

BRÆNDENÆLDE - Urtica Dioica
Den "brændende" brændenælde er velegnet til salat (de friske skud) og bruges også til fremstilling af øl. Brændenældesuppe er en velkendt, og gammel, ret om foråret når skuddene er friske.
De kogte blade kan hakkes fint og er derefter en meget fin kilde til Clorofyl og jern. Tilsættes hund og kats daglige foder, hvor de giver et godt tilskud af mineraler samt er nyttige imod diverse hud-problemer og gigt.
Bladene kan iøvrigt laves til en slags tonic (en the) som redes igennem dyrets pels for at få pelsen til at skinne og fjerne skæl fra huden.

BUKKEHORN - Triginella Fænum-Græcum
Måske bedst kendt i karry krydderier. Det er frøene fra planten der bruges. Det er igennem tiden blevet brugt i omslag mod bylder og sår, men mere almindeligt bliver Bukkehornsfrø brugt til indtagelse. Frøene har antiseptiske egenskaber og på grund af dette er de utroligt virksomme sammen med hvidløg. Givet i større doser, har Bukkehorn en appetit-forøgende effekt og kan bruges til hunde og katte som har brug for at tage på. Man opbløder frøene i varmt vand i 24 timer, hvorefter det tilsættes foderet i en afvejet mængde afhængig af hundens eller kattens vægt.

BURRESNERRE - Galium Aparine
Også kendt som gåsegræs. Planten vokser op ad mange levenede hegn og hække. Det er en effektiv vanddrivende plante, og derfor er det godt mod divers hudproblemer, fordi det hjælper med til at rense systemet. Dens blodrensende egenskaber medvirker endvidere til at fjerne giftstoffer. Burresnerre er rig på Klorofyl.

HVIDLØG - Allium Sativum
En af de mest almindeligt brugte og mest effektive planter, ofte kaldet "urternes konge". Det er selve olien som indeholder egenskaberne. Hvidløg har antibiotisk, antiseptisk og anti-viral virkning og kan bruges både externt og internt ved mindre infektioner. Hvidløg fjerne giftstoffer fra kroppen, stimulerer immunsystemet og er blandt urtekendere kendt for sin evne til at vedligeholde et sundt hjerte og blodcirkulation. Særlig hoste og andre luftvejs problemer har gavn af hvidløg. Men også hudproblemer hos hund og kat har god hjælp af hvidløg. Dets stærke lugt har god virkning mod lus og orm.

HYLDEBÆR - Sambucus Nigra
Alle dele af hyldetræet bruges til forskellige formål. Vi kender alle den livgivende hyldeblomst- eller hyldebærdrik, der er rig på C-vitaminer. Men bærrene, som foruden C vitamin er rige på jern og jod er specielt velegnede til forbedring og vedligeholdelse af pigmentering hos hund og kat. Om efteråret, når bærrene er modne, plukkes klaserne og bærrene strippes af og lød-fryses til brug senere på året. En til to gange i løbet af vinteren tages en teskefuld og tøs op og gives i foderet. Mange hunde spiser selv af hyldetræerne og lader til at holde meget af duften og smagen.

KELP - Fucus Vesiculosus
Der findes mange forskellige former for tang, men den Kelp er den fineste. Den har et meget højt indhold af mineraler - indeholder alle 37 mineraler og sporelementer - og er derfor en god basis tilsætning til foder som en måde at sikre alle de nødvendige mineraler på - i en let optagelig form. På grund af dets høje jod og jern indhold stimulerer Kelp pelsens udvikling og vedligeholder en god pigmentering. Hvis det gives fra efteråret og igennem vinteren sikrer det en god pelsudvikling og forebygger den falmen af øjenfarve samt maske som ofte er et problem om vinteren. Kelp afbalancerer dyrets metabolske system (omsætningen) og kan derfor også bruges til vægtregulering.

LÆGEBALDRIAN -Valeriana Officinalis
Det er roden man bruger i urtemedicin. Det er et effektivt middel mod nervøsitet og kan reducere ophidsethed, men har ingen af de bivirkninger som kemiske beroligende midler har, f.eks. døsighed, røde øjne mv. Lægebaldrian skal indtages og bliver ofte brugt sammen med andre urter. God mod f.eks. nervøsitet i showringen, på træningspladsen eller andre steder, hvor dyret bliver nervøst eller ophidset. Man skal passe på ikke at give for meget.

LUCERNE - Alfalfa (Medicago sativa)
De fleste kender til lucerne spirers pikante smag i salater mv. Færre kender måske lucerne plantens egenskaber som urt i fodertilskud. Hele planten bruges. Er rig på A, C, E og K vitaminer og mineraler og indeholder endvidere 8 essentielle aminosyrer og er således rig på protein. Bruges også som proteintilskud hos vegetarer. Det høje vitaminindhold støtter hundens og kattens ernæringsmæssige balance og medvirker til en sund hud og pels og et generelt godt velbefindende. Araberne har altig brugt det til deres heste for at give dem styrke og udholdenhed.

MÆLKEBØTTE - Taraxacum officinale
Kendes her i landet som ukrudt, som ingen ønsker at have i haven. Men dets ernæringsmæssige egenskaber kan der ikke være tvivl om. Såvel blade som rod kan bruges, men det er bladene der er lettest at høste. De bruges i hakket form eller pulverform som et ernæringstilskud, rig på mineraler og vitaminer. Har også god effekt på leveren. Bedst kendt som vanddrivende plante og er derfor velegnet til ældre hunde til at opretholde en ordentlig nyrefunktion.

MAJSSILKE - cornsilk, zea mays
Se på billedet. Det er de "hår" der stikker frem fra majsbladene. De smides jo som regel væk, men er helt uvurderlige i kampen mod blærebetændelse og til i almindelighed at holde urinvejene i orden. Også effektiv mod nyrebetændelse og ødemer i forbindelse med hjertelidelser. Vanddrivende. Dampes i kogende vand, afkøles og drikkes 3 gange dagligt mod blærebetændelse og andre urinvejsproblemer.

MISTELTEN - Viscum album
Denne traditionelt set romantiske plante til dekoration ved juletid har i virkeligheden rigtig gode medicinske egenskaber. Dyrkes fortrinsvist i frankrig. Man bruger blade og stilk - ikke bærrene, som er giftige. Virker afslappende og bruges derfor til at berolige. Det kan bruges i urtemedicinsk sammenhæng imod så alvorlige sygdomme som epilepsi, problemer med bugspytkirtlen, og i visse sammenhænge (mennesker) i kampen mod cancer. Hunde og katte har gavn af denne urt mod køresyge/transportsyge, nervøsitet og ophidsethed. Kattes territoriale urinering kan også afhjælpes med denne urt.

NATLYS - Ænothera biennis
Olien fra denne plante er nu blevet så populær, at også traditionelle dyrlæger bruger den i deres praksis. Den aktive del af olien er gamma linolin syren og for bedst opnåelige effekt, når det gives til f.eks. hunde, skal indholdet af denne syre i olien være på mindst 10%. Olien fremmer god pels og modvirker extrem fældning. Bruges ofte af avlere og ejere af langhårshunde til fremme af den flotte lange pels. Studier viser, at olien også har en mild antiinflammatorisk effekt og vil derfor også gavne en skællende, kløende hud/pels, hvis tilstanden ikke er for alvorlig. Bruges endvidere til tæver der har haft hvalpe til at få dem tilbage til normal hormonel balance.

PERSILLE - Apium Petroselinum
Bruges går tilbage til grækerne, hvor det blev brugt til mange forskellige formål. Idag er det navnlig kendt for dets vanddrivende effekt, men er også meget rig på vitaminer. Modvirker endvidere dårlig ånde samt overophedning af organismen med kløe til følge.
Er god sammen med selleri, i kampen mod luft i maven, ødemer, gigtsmerter mv.
Bør ikke gives til hunde og katte med hjertesygdomme.

PSYLLIUM - (husk) Plantago psyllium
Oprindelse: Iran og Indien. Mængden af opløselige fibre er enormt højt i Psyllium Husk. For hver 100 gram fås 71 gram opløselig fiber. Til sammenligning giver 100 gram havre 5 gram opløselig fiber. Det er først for nylig at man har opdaget opløselig fibers helt unikke effekt på det metabolske system. Bruges til regulering af mave-tarmkanalen, både ved diarré og ved forstoppelse. Ved diarré opsuger husk-frøene den overskydende væske og giver en fast afføring. Ved forstoppelse er det den gele der dannes omkring frøet i forbindelse med væske, der smører indersiden af tarmene og giver en lettere afføring. Utroligt effektiv.

RØDELM - Ulmus Fulva
Det er barken der bruges. Oprindelig fra Nord Amerika. Det males til et fint pulver og bruges ofte med andre træbark sorter til at lave et mix som er utroligt effektiv mod diverse fordøjelses problemer lige fra diarré til Pancreas Insufficiens og akutte absorptions malfunktioner. Det har et lavt fedt og salt indhold. Når barken kommer i forbindelse med fordøjelsesvæskerne bliver det slimet og smører hele fordøjelsessystemet, og nedsætter således farten foderets passage og gør afføringingen mere fast. Det kan drysses på foderet eller iblandes lidt syrnet mælkeprodukt (kefir eller A38).

ROSMARIN - Rosmarinus officinalis
Denne plante er ikke så velegnet til indtagelse, da den har en meget stærk duft. Men Rosmarin indeholder en stærk, flygtig olie, som har antiseptiske egenskaber og kan bruges til mange externe formål hos hund og kat. En enkel the kan laves ved at bruge bladene dampet i kogende vand. Det nedkøles og kan så bruges på pelsen som en Rinse, hvilket giver en dejlig skinnende pels og kan holde fluer og myg mv. væk.

BLADSELLERI- Apium graveolens
Bruges oftere som en grøntsag end en medicinsk urt eller et tilskud. Frøene, og til dels bladene er meget effektive mod gigtsmerter og dette er faktisk deres egentlige terapeutiske egenskab. De bruges ofte i kombination med andre urter, enten i simple blandinger eller i en mere avanceret fremstilling af urtemedicin. Kan gives alene, hvor de skal ligge i blød i varmt vand i 24 timer og derefter blandes i foderet. Selleri har også en vanddrivende effekt, hvilket hjælper til at holde giftstoffer ude af kroppen samt vedligeholdelse af nyrefunktionen.

SKJOLDDRAGER - Scutellaria laterifora
Blev brugt før i tiden til bl.a. hunde med Rabies og Hydrofobi. Har en stærk beroligende og antispasme effekt.
Det er særligt velegnet til hund og kat, fordi det kan berolige uden at døse dyret. Kan bruges i alle sammenhænge hvor der er tale om nervøsitet, ophidsethed, fobier, men kan også bruges ved epilepsi og andre tilstande, hvor det normalt kombineres med andre urter eller i forbindelse med mere konventionel medicinsk behandling.

SØLVPOPPEL - Populus Alba
Har antiinflamatorisk, smertestillende og antiseptisk effekt. Det bruges også som stiumulerende og astringerende middel i fordøjelsessystemet. Det bruges ofte i behandling af gigt samt problemer i fordøjelseskanalen og urinvejene. Ved fordøjelsesproblemer har det en synergieffekt at kombinere det med andre specifikke barksorter.

VILD YAMSROD - Dioscorea villosa
Tradintionelt er vild yams brugt mod morgenkvalme, "dårlig mave" og hoste. Indeholder IKKE progesteron, som nogen mener. Bruges til vedligeholdelse af en sund tarmfunktion hos hund og kat. Bruges som oftest i kombination med andre urter.

HESTERADISE - Armoracia rusticana
Hesteradise bruges gerne som et krydderi i andre sammenhænge og i maden. I gamle dage var det faktisk netop i Danmark og Tyskland, at denne stærke rod (stærkere en persillerod) var populær.
Men den er også kendt for at have vanddrivende effekt og roder bruges til at behandle mildere former for urinvejsinfektioner, bronkitis, hoste mv. Dele af roden har antiseptisk virkning. Bruges også i sammenhæng med andre urter som et aktivt middel mod nyreproblemer, gigt, leddegigt og hudinflammationer.

BRØNDKARSE - Nasturtium officinale
Bruges almindeligvis som urt i salat. Kan fåes hele året. Rig på Jern og C vitamin og mange andre mineralsalte. Hjælper hund og kats system til at blive "kølet" og er derfor særdeles virksom for hund og kat med tendens til at overophede. Ophedning kan forårsage - eller forværre - eksem, udslet og andre hudproblemer. Ved at køle systemet, lindres hudproblemerne som så er lettere at afhjælpe.

© Design-Line DanmarkLicensed by FairPet ApS  V.5.5S-1-239591 
FAIR PET FORSIDE HUNDEFODER HolisticHealth PUPPY  HolisticHealth Power til hund  HolisticHealth Senior  HolisticHealth LargeBreed Adult  HolisticHealth LargeBreed Puppy  HolisticHealth Kylling til hund  HolisticHealth Lam til hund  HolisticHealth Laks til hund  HolisticHealth And til hund  HolisticHealth ALLERGI  FODER GUIDE  DOSERING  FRA EP TIL GOLDEN EAGLE  ØKOLOGISK ELLER HOLISTISK? KATTEFODER Kat - Adult  Kat - Sensitive, Grainfree  Killing eller drægtig  HVILKET FODER PASSER FODER INGREDIENSER NUTRACEUTIKALER OM GOLDEN EAGLE DORWEST URTER Hud og Pels  Tilskud eller ej?  Om Dorwest  Urtelexicon  DRIKKEFONTÆNE LACTOHEALTH & BIOHEALTH Tilbehør og Legetøj Kenjan liner og halsbånd  Legetøj Canine Genius  Legetøj fra Rugged Pets  HUD OG PELS Børster og Kamme  Shampoo  Aloe Vera   Artikler Sundt foder  HD  Min nye hvalp  Fertilitet og fodring  Hvalpens vækst  Min hund på udstilling  Medicin eller Urter?  Støj og fyrværkeri  Spørgsmål og svar VitalAnimin Bøger SPØRG og få SVAR Betingelser Om FairPet Hilsner fra brugere  Handelsbetingelser  Leveringsbetingelser Konkurrence  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark